Reseberättelse Tromsö/Langsundet 2010

Nedan följer en reseberättelse från några danska gäster som besökte oss nyligen på vår Tromsödestination.
Helleflynder eventyr i Nordnorge
Først i juli måned var vi, Piet og Teunis Jansen på det årlige far&søn helleflynder tur i Nord-Norge. I år gik turen til skärgården ud for Tromsø i midnatsolens land. Nordic Sea Angling stod for bådene, som er placeret hos fiskecampen Hav & Fjell i den smukke Langefjord. Der bydes her på fantastiske naturoplevelse udover selve fiskeriet.
Vejret viste sig fra starten fra sin bedste side med sol og nästen vindstille i flere dage. Vi kunne derfor sejle ud til de yderste øer og skär med frit udsyn over Norskehavet i retning mod Nordøstgrønland. Første fiskeplads var ved øen Fugloÿa, hvor tusindvis af havfugle, søpapegøjer, tejster og alke dykkede ned og jagede tobisstimer. Fuglene fløj i fast rutefart frem og tilbage til rederne med ungerne på øens stejle klippeskränter.
Der var imidlertid ingen flyndere den dag ved Fugloÿa, så vi rykkede over bankerne ved skärene udfor Hattöya. Efter ½ times fiskeri på sandbanken på 16-18 m vand, skete der pludseligt noget. Piet fik noget der først lignede et solidt bundhug, men som pludselig begyndte at ”svømme” sin vej, medens pirkestangen bøjede helt sammen og linen blev trukket hastigt ud af hjulet, medens den spändte bremse hvinede. Det var helt klart en flynder af de store, som havde haft smag for Piets agnsild med tilhørende trekroge.
De näste 1½ time gik med et konstant pres på stangen for at få løftet fisken op fra bunden og op til overfladen. Hver gang det så ud til at lykkes at få den til at slippe den trygge bund, fulgte der lange udløb. Hurtigt måtte Teunis i gang med at sejle efter fisken, da den ellers ville have trukket alle 400 m line på hjulet ud og sandsynligvis til slut have sprunget linen. Trods det konstante og meget hårde pres på fisken ville den slet ikke løfte sig fra bunden. Kun udløb, som den vekslede med at ligge tungt nede på bunden. Teunis måtte af og til overtage stangen og fighte med fisken i et par minutter, så Piets kunne få løsnet lidt op for de spändte muskler i arme og ben.
Efter en times hård kamp lå vi lige over fisken, som endelig begyndte at lade sig løfte fra bunden. Først 1 m og ned igen, så 4 m, og ned igen o.s.v. Efter yderligere en halv times hårdt pres på linen og fisken, var flynderen tydeligvis så trät at den stille og roligt gik til overfladen kun med et enkelt kort afsluttende udløb. Det var en gigantisk fisk, stor som en dør, som nu viste sig i overfladen langs siden af båden efter 1½ times intens kamp. Teunis fik lirket et rebet om den enorme, nästen 60 cm brede hale og strammet op. Selvom vi på forhånd var klar over at så stor en fisk skulle sättes ud igen, skulle vi naturligvis lige have den ombord til måling. Vejning var umulig, da ingen mindre både er forsynet med kran og ingen kan løfte en krabat på ca. 100 kg. Alene at få en sådan fisk ind over rälingen i båden var et kraft prästation, som vi var tät på at opgive. I tredje forsøg, lykkedes det endeligt ved at lägge alle vore kräfter i at få trukket kämpefisken ind i båden. Hvilken prägtig storflynder!!! Den fyldte hele däkket foran styrehuset. Heldigvis var den så trät at den lå helt stille, så vi kunne måle den. Vi målte den til 191 cm og fik taget billeder. Vi måtte dog opgive de klassiske positurer, såsom løftet op foran fangeren. Dels kunne hverken han eller nogen anden løfte den alene. Dertil var den mere end 10 cm längere end fangeren, så han ville helt forsvinde bag fiske. Den anden klassiske positur med fisken på skødet, kunne af samme årsag heller ikke lade sig gøre. Resultatet blev som det ses af billedet at den stolte nu storfanger Piet løfter fiskens store brede hale op på brystet. Efter fotografering og måling skulle vi således den sat ud i sit rette element igen. Det viste sig mindst ligeså svärt som at få den ombord. Til sidst lykkedes det og den kvitterede med et par kraftige slag med sin store hale, hvorefter den forsvandt ned mod bunden, hvor vi havde trukket den op fra.
Tilbage i båden sad vi trätte, men glade over at have prøvet at fange en så stor fisk, samt tilfredse over at vide at der stadig er en rigtig stor ”legekammerat” derude ved Hattöya, som kan gläde andre lystfiskere. Vi håber naturligvis at de også støtter fremtiden for lystfiskeriet ved at sätte de meget store fisk ud igen. Det er i øvrigt noget der ikke mindst giver respekt hos de lokale.
Også de näste dage gav fisk, dog ”kun” op til 14 kg, Det blev i alt til 7 Helleflyndere på de 4 fiskedage, som vi havde deroppe. Udover fiskeriet var der hver dag fantastiske naturoplevelser i de smukke fjorde, samt fuglelivet. Hertil kom at vi hver dag så vågehvaler og säler, som svømmede rundt i brändingen ved skärene. Alle levede de højt på en stor bestand af tobis, som blev jaget oppefra af søfugle, måger og terner. Nedefra kom 1-2 vågehvaler, som slugte, hvad de kunne af den sammenpressede stime af tobiser.

Jimmy