Hellflyndrer på jig, agn, trolling  |  Torsk  |  Sej  |  Havkat  |  Rødfisk  |  Rødspætter

HELLEFLYNDRER (tilbage)

Helleflynderfiskeri med Nordic Sea Angling
At fiske efter helleflyndere er noget af det mest udfordrende man kan forestille sig som lystfisker. De kan blive op til imponerende 300 kg, og selv de mindre fisk på nogle få kilo giver en fantastisk fight.
     Fiskeriet efter disse store fladfisk er særdeles godt i Norge, og de seneste år har fiskeriet udviklet sig meget. I 2008 blev der landet utrolig mange og store helleflyndere. Det sker oftere og oftere, at flere fine fisk landes på én enkelt båd i løbet af en dag. For få år siden skete det nærmest aldrig. Det er især i områderne, som ligger fra Lofoten og nordefter, der giver det bedste fiskeri.
     Tilbage i tiden var helleflyndere en sjælden bifangst, men i de senere år er vi blevet væsentligt bedre og meget mere målrettede i vores helleflynderfiskeri. Især måden vi fisker på, og de steder vi fisker efter helleflyndere har udviklet sig meget og resulteret i mange flere fangede fisk. Tidligere foregik fiskeriet næsten altid med pirk og klassiske ophængere, såsom gummimakkere og fluer mv. Man kan sagtens fange helleflyndere på denne måde, men fiskeriet med andre metoder såsom store jigs eller hel agnfisk er meget mere effektivt, og man kan målrette sit fiskeri langt mere og sortere de mange mindre fisk fra, som hugger lystigt på pirke og ophængere.

Steder, vejr og sæson
Fiskeriet efter helleflyndere er bedst forår og efterår. Senere på sommeren er helleflynderne mere spredte og fiskeriet mere ustabilt.
Helleflyndere kan fanges overalt fra havnemolen og til langt ude på åbent hav i Norge. Men nogle områder, giver væsentligt flere fisk end andre. Generelt har man det bedste fiskeri på flade plateauer eller skråninger omkring undersøiske knolde og rev, og på dybder imellem 8 og 50 meter vand. Man skal (mærkeligt nok) ikke miste modet, selv om pladsen er mere eller mindre tom for andre fisk. På nogle pladser er det faktisk så ekstremt, at det kun er helleflyndere, som hugger.
     Noget af det vigtigste ved helleflynderfiskeri er, at der er strøm i vandet, så man får din agn affisker et stort område. Hvis det er helt vindstille, og der ikke er noget strøm, så er fiskeriet derfor ofte meget vanskeligt. Derfor skal man selv ”sætte fart” i fiskeriet under sådanne forhold ved at kaste og fiske meget aktivt. Samtidig kan man engang imellem ”arbejde” med gashåndtaget på båden, så man selv genererer noget afdrift og afsøger mest mulig bund.
     I perioder, hvor båden driver under 0,5 knob kan det være en god ide, med ”jig-trolling” efter helleflyndere. Det fungerer som en blanding af spindefiskeri og traditionel trolling - bare uden downriggere. Man kaster blot jiggen ud, kører den til bunden og sejler med en fart af ca. 1,5 – 2 knob, mens man arbejder lidt med jiggen op og ned i vandlagene. i båden.
     Flynderne har som alle andre fisk hug perioder, og de kan være meget lunefulde. En god hovedregel er, at hvis man fanger en fisk, så er der ofte flere på jagt i samme område. Man kan fange en stribe helleflyndere på kort tid, for derefter ikke at mærkede et hug på samme plads i mange timer eller for den sags skyld dagen efter. Succes afhænger altså ligeså meget af rette tid som af rette sted. De bedste forhold er, når der er gang strømmen eller der er lidt vind som genererer afdrift i størrelsesordene 0,5-2 knob. Områder med meget strøm – dvs pynter, indsnævringer eller områder omkring grunde – som samtidig har flad eller jævnt skrånende bund har ofte vist sig at være ekstra gode.

TEKNIK, GREJ OG RACKLER
Glem alt om at fiske med de klassiske pirke og anvend i stedet store jigs eller hel agnfisk. Hvis man anvender en agnfisk på 1 kg eller en jig på 20-30 cm, så sorterer man de fleste mindre fisk fra, og fisker målrettet efter helleflyndere.

Fiskeriet med jig
Almindeligvis anvendes jigs på 200-300 g. Det kan være trættende, at arbejde med en tung jig en hel dag, samtidig opnår man heller ikke den samme levende bevægelse, som når man anvender de lettere jighoveder på 80 – 200 gram. Så det kan anbefales at bruge lettere vægt på 100-200 g ind i mellem. Med hensyn til selve jigkroppen, så har jeg haft den største succes med store fiskelignende shadjigs på 20-30 cm.
     Nogle dage er det mest effektivt, at fiske jiggen meget langsomt og i et ensartet tempo. Faktisk er en del flyndere fanget mens stangen har stået stille ob båden har drevet 1-2 knob. Andre dage virker det bedre at bevæge jiggen hurtigere og i ryk. Generelt er der dog ingen tvivl om, at man roligt kan dæmpe tempo og bevægelser, i forhold til pirkefiskeri efter torsk. Det vigtigste er at jiggen hele tiden er i bevægelse i forskellige vandlag. Man skal ikke bare fire ned til bunden og fiske jiggen her, som man ofte gør under det traditionelle pirkefiskeri. Langt størstedelen af fiskeriet med såvel jig som agn skal foregå ”oppe i vandet”. Nogle gange følger helleflynderne lige efter jiggen uden at hugge, og det er et heftigt syn, at se de store ”plader” følge efter helt indtil båden. Nogle gange bliver flynderne stående, og man kan pirre dem til at hugge blot en meter under overfladen. Det resulterer ofte i vandsprøjt, og vilde udløb når de hugger. Det er simpelthen noget af det mest nervepirrende man kan forstille sig, når en flynder i 30-40 kg’s klassen står under båden, og er i tvivl om den skal ta’ din eller makkerens jig!
     Det fungerer også glimrende at kaste med jiggen. Kast 20-30 meter ud, og fir jiggen ned til bunden, hvorefter kør derefter jiggen langsomt eller rykvis ind. Det er vigtigt, at jiggen køres helt op til overfladen, hvorefter processen gentages. Det er en stor fejl, hvis man udelukkende fisker bundnært efter flynderne. Over halvdelen af fiskene hugger langt over bunden.
     Når man fisker med en almindelig jig, så kan flynderne være vanskelige at kroge, og hvis man samtidig anvender en større jig over 20 cm er der typisk kun monteret en enkeltkrog. Derfor er der efterhånden mange, der monterer mange en ekstra trekrog i jiggen tæt på halen (se billede). Man skal selvfølgelig ikke montere trekrogen så langt tilbage, så den påvirker jiggens gang i vandet. Med at anvende denne ekstra trekrog i jiggen, så kroger man langt flere af de hug man får og langt størstedelen af fiskene sidder netop på denne krog. Man kan montere denne ekstra trekrog med kraftig nylonline eller anvende en ”kæde” af svirvler og springringe (se billede). Vi anbefaler” WMC ” trekrog str. 5 eller 6 eller den noget dyrere ”Owner” trekrog.

Fiskeriet med agn
Helleflynderes primære fødefisk er sild og småsej(under 1,5 kg), og de er begge gode agn til helleflyndere.
     Når man fisker med hel agnfisk, så er det meget vigtigt, at man laver et simpelt tackel, ellers får man blot en masse kludder. Bananformede lodder er rigtig gode til at holde hovedlinen adskilt fra forfangslinen således, at man undgår linekludder, men en rørpirk uden krog fungerer også ok.
     Forfangslængden mellem lod og agnfisk er ca. 1 meter 1,2 mm nylonline. I modsatte ende af blyet skal man montere to trekroge i størrelse 6/0 – 8/0, afhængigt af agnfiskens størrelse. Den ene trekrog placeres i fiskens mund og den anden fastgøres på siden. Derudover er det er meget vigtigt at man altid benytter ca. 1 meter 1,2 mm nylonline foran loddet, da man risikerer at den yderste line får slag under fiskeriet, og dermed bliver for svag, hvis den helt store flynder hugger. Denne slagline skal man benytte foran såvel jig som hvis man fisker med hel agn.
     Selve teknikken ved agnfiskeriet er, at tacklet kastes ud og fires til bunden, hvorefter det langsom køres op til overfladen, hvorefter der startes forfra. Det er meget vigtigt, at man bevæger agnen, som ved jigfiskeri. Ofte hugger helleflynderen meget kontant på agnfisken, og hvis den ikke bliver kroget første gang, så er det meget vigtigt, at man fisker videre i samme dybde som fisken huggede. Er der ingen umiddelbar reaktion fires et par meter ned og spinnes langsomt op igen.

Stænger, hjul og line
Selvom der er tale om store fisk, så behøver man ikke altid at anvende meget kraftigt grej. Kraftige kastestænger eller lette pirkestænger på 12lbs er sjove til jigfiskeriet, når vejr/strøm er roligt, så man kan anvende lettere jigs. Når man jigfisker er det lettere grej har man den bedste føling med hvad der foregår. En kastestang er typisk en stang på 8 fod med en kastevægt på 100 – 200 gram er velegnet. De kraftigere 30lbs stænger er egenet til fiskeriet med agnfisk eller tunge jigs. Medbringer derfor gerne både et let og et kraftigt sæt stang og hjul.
     Hjulet er det mest kritiske ved fight af storfisk. Til det lette fiskeri er et kraftigt fastspolehjul af god kvalitet (især god bremse), som kan rumme omtrent 250 meter 0,30 mm spunden line godt.
Til det tungere jigfiskeri eller fiskeri med agnfisk er et kraftigt multihjul med en god bremse, som kan rumme ca. 300 meter 0,30 mm spunden line. Det er vigtigt, at hjulene har en bremse som bremser jævnt, og at den spundne line er spolet stramt på hjulet, således at linen i ”borer” sig ned, når helleflynderen tager et udløb.

Catch and release
I de senere år er vi begyndt at genudsætte mange af helleflynderne, for at værne om denne fantastiske sportsfisk. Det er en virkelig god fornemmelse at se en flot flynder svømme ned i dybet igen. Medbring målebånd og en vægt/længde tabel, hvis du vil kende vægten på dine fisk. Man får faktisk en ret præcis vægt, hvis man måler fisken, og derefter aflæser vægten ud fra vægt/længde tabellen.
     Det kan give lidt udfordringer at måle og evt. fotografere store fisk uden at skade dem. Ud over traditionel gafkrog og flynderspyd har vi udstyret hver båd med en ”tailer” ( løkke til at lægge om halen og løfte i) samt en lille gafkrog, som kan sættes i underkæbevinklen. De er til stor hjælp, hvis du ønsker at måle fisken i vandoverfladen eller vil foretage en skånsom landing og genudsætning.

FISKERI EFTER STOR RØDFISK
I 2007 lykkedes det for svenske Björn Olovsson, at fange en ny verdensrekord for rødfisk på 8,8 kg. ca. 8 sømil vest for Sørøya. Efter denne fangst blev der fisket mere intenst efter rødfisk, og der blev fanget mange mindre rødfisk og enkelte kæmper mellem 5 og 8 kg. Det krævede dog ofte flere dages flid, at fange én stor rødfisk.
     I 2008 fandt kunder ved et tilfælde et uprøvet koralrev på ca. 250 meters dybde. Her fangede de flere utroligt store fisk, blandt andet de to nyeste verdensrekorder i rødfisk på 8,98 kg og brosme på 17,2 kg. . De efterfølgende dage bød på et historisk fiskeri efter kæmpe rødfisk og brosmer, hvor der blev landet yderligere omkring 15 rødfisk over 8 kg samt yderligere flere brosmer over 15 kg, hvilket er det vildeste fiskeri efter de røde kæmper i verden til dato.
    Når man tidligere kun har fanget de "normale" rødfisk på 0,5-2 kg er sådan nogle "megarødfisk" noget af et syn - en overdimensioneret aborre på farvet væksthormon!. Nogle gæster satser nu en eller to dag på at fiske efter disse fascinerende dybhavfisk.
     Resultatet er, at der er landet mange flotte eksemplarer på 5-8 kg.
En dag fik alle lystfiskerne i én båd fire fisk over 8 kg, hvilket må betegnes som fuldstændig vanvittigt! Tidligere kunne antallet af lystfiskerfangede rødfisk over 8 kg tælles på to hænder.
     Fiskeriet omkring Havøysund er ifølge erhvervsfiskernes udsagn mindst lige så godt efter rødfisk som ved Sørøya. Bund- strøm og dybdeforhold ser da også perfekte ud, så det bliver spændende at udforske!

Fiskeriet
Fiskeriet foregår på dybder fra 180 til 300 meter. Skrænter/toppe ned mod endnu dybere vand er bedst. Det er ofte omkring koraller og sten, at fiskeriene står tættest og er størst. Koraller kan undertiden ses på ekkoloddet, hvor de ligner små "blomkålshoveder". Når man fanger stykker af disse rødlige koraller, er man ikke i tvivl om, at man fisker på koraller. Det kan være svært, at se rødfiskene på loddet. De kan af og til ses som prikker i nærheden af bunden. Undertiden kan fiskeriet være udmærket uden at fiskene kan ses.
     Når bunden ikke er tyk af rødfisk, og de står lidt spredt er det vigtigt, at man fisker aktivt. Man skal således ikke køre ned til bunden og holde agnen stille, som under traditionelt medefiskeri - det giver ikke mange fisk. Man skal derimod være meget aktiv og fiske op og ned i etaper. Rødfiskene plejer at hugge meget kontant, og de er udstyret med en særdeles stor mund i forhold til deres størrelse, så de er ikke vanskelige at kroge. Rødfiskene hugger relativt resolut, og sluger ofte agnen hurtigt. Da det er en stimefisk, så kan det godt betale sig at lade tacklet fiske videre efter, at man har kroget én fisk, så får man ofte fuldt hus. Rødfiskene er ofte meget grupperede. Hvis der er én stor er der ofte flere samme sted.
     Ved at fiske aktivt og et stykke over bunden undgår man ofte at fange de mindre brosmer, som der kan være særdeles mange af. Flere gange oplevede vi dog, at brosmerne huggede på agnen, selvom vi fiskede langt over bunden. Der er fanget flere "megabrosmer", men det er dog brosmer op til 5 kg, som der er flest af. Der blev i løbet af denne sommer fanget 4-5 fisk over 15 kg, hvilket må anses som ekstremt vildt. Vil man fiske decideret efter disse fisk, skal det selvfølgelig foregå som mere traditionelt medefiskeri omkring bunden.
     Udover rødfisk og brosmer findes der store plettede havkatte, helleflyndere og torsk. Ved Havøysund sættes torskegarn i perioder på ca. 350 meter – måske kan torsken også trives på disse dybder, fordi vandet er så klart, at der stadig er lys nok. Det er lettest at fiske på disse dybder, når vind og strøm er svag - man skal have føling med grejet. Det er således bedst at fiske rødfiskene i strømskiftene eller når der er svage vinde. Med lidt øvelse kan det lade sig gøre at "holde" båden over pladsen mens man fisker, men det kan være en udfordring, når man har meget line ude og fisker flere sammen.

Teknik og grej
Forfang til store rødfisk: Et relativt langt forfang på 2-4 meter med tre enkeltkroge er effektivt. Kroge i str. 10/0 er passende, da rødfiskene har en meget stor mund. Forfanget skal være relativt tykt – gerne 1,2 mm eller mere, da linen slides meget ved denne form for fiskeri. Desuden er det ikke mit indtryk, at rødfisken er en specielt sky fisk, så forfangets tykkelse har ikke den store betydning. Derudover er der på de store dybder, som førnævnt, chance for andet stort, og nu hvor man fisker i Norge, så skal man ikke glemme, at der er chance for helleflyndere – store helleflyndere. Det er på sådanne dybder, at erhvervsfiskerne fanger de helt store eksemplarer. En erhvervsfisker fra Sørøya fangede 5 fisk over 200 kg i garn i dette område sidste år i oktober med den største på hele 314 kg. Det er derfor vigtigt, at man dimensionerer grejet herefter.
     Det er oplagt at benytte sej som agn, da disse ofte findes i store mængder i Nordnorge. Men det er bestemt muligt at anvende andet agn, som torsk, kuller mv. Når jeg benytter sej, så er det i stykker der er omtrent 5 cm brede og 15-20 cm lange, det giver en optimal bevægelse. Fiskestykkerne skal agnes ved at sætte enkeltkrogen igennem fiskestykket én gang, således at det hænger i krogbøjningen, da det giver den bedste bevægelse.
     Hvis man også er glad for mindre rødfisk kan man anvende str. 8 kroge og mindre fiskestrimler – det er lidt lettere, at fiske med
Pirk og ophænger giver markant færre fisk end fiskeriet med agn.
     Med hensyn til stænger og hjul, så skal man anvende hjul, som kan rumme minimum 400 meter spunden line og stænger på 30 lbs eller mere, afhængigt af temperament. Det kan være en fordel at anvende lidt kortere stænger på 6-7 fod, da de er nemmere at arbejde med på de store dybder end de længere stænger. Undgå overdimensionerede big game hjul og stænger, da man nemt mister følingen med tacklet, hvilket er altafgørende når man fisker på dybt vand.

Fremtiden
Det bliver spændende og se om der bliver fanget endnu større rødfisk og sat nye verdensrekorder.

Om rødfisken
Der findes to forskellige arter af rødfisken, "stor rødfisk" og "lille rødfisk". Det er den store rødfisk, som bliver omtalt i denne artikel. Den er absolut 1.klasses spisefisk.
Den kan opnå en maksimal længde på ca. 100 cm og en vægt på ca. 15 kg. Den store rødfisk kan blive 60 år gammel, og bliver først kønsmoden når den er 10-12 år gammel. Den lever hovedsageligt af sild og mindre krebsdyr mv.